views

Nyt podcastafsnit

Nyt podcastafsnit går tættere på meningen

Hvorfor skal man vælge at blive officer?

Forsvaret skal opbygge kampkraft. Det har de fleste nok hørt. Ved at blive officer kan du spille en afgørende rolle som leder, og hvor du før skulle have en bacheloruddannelse for at søge ind udefra, kan du nu som noget nyt søge ind med en gymnasial baggrund. Det sætter en podcast med Christian Fuhlendorff fokus på.

Group of young adults engaged in conversation inside a modern glass-walled building.

I samarbejde med Forsvaret

Christian Fuhlendorff har de sidste par år sammen med Forsvaret sat fokus på, hvad det vil sige at være officer i Forsvaret. Det har han gjort i sin podcast ‘Fuhlendorff på mission: Bliv officer!'

Nu er Fuhlendorff endnu en gang taget på mission, og derfor befinder han sig en fredag i januar på Nørresundby Gymnasium og HF.

På de mange rækker af farverige stole foran ham sidder omkring 80 3.g-elever. De er kommet for at være med, når han optager det første podcastafsnit anno 2026 live.

Og hvorfor så på et gymnasium? Det fortæller han som det første, da både lydmand, kameramand og elever melder klar.

»Vi er kommet her i dag, fordi man som noget nyt kan komme ind på officersuddannelsen i Forsvaret med en gymnasial baggrund,« siger han.

»Så vi vil gerne give jer muligheden for at stille nogle spørgsmål om at være officer. Er I klar på det?« spørger han.

»Ja,« lyder det fra eleverne.

Video camera recording a panel discussion with several people seated and speaking in a modern room.
Optagedag på Nørresundby Gymnasium og HF.
Fuhlendorff på mission

Bliv officer!

Christian Fuhlendorff har gennem nu tre år været på en mission: Han vil skaffe flere officerer til Forsvaret. I podcastserien ‘Fuhlendorff på mission: Bliv officer!’ møder han alt fra kadetter, nyuddannede officerer og ledere fra officersuddannelsen, som gennem podcasten giver et fyldestgørende, levende og menneskeligt indblik i uddannelsen og livet som officer.

Podcasten består på nuværende tidspunkt af tre afsnit fra 2024, to fra 2025, og i 2026 udkommer endnu to afsnit, hvoraf dette, der optages live på Nørresundby Gymnasium og HF, er det første.

Du kan lytte til hele podcasten lige her.

Lyt til podcast

De fire værn

»Jeg har været så heldig gennem to sæsoner af ‘Fuhlendorff på mission’ at finde ud af, at Forsvaret er mere end krudt og kugler. Det er også en karrierevej og en måde at finde sig selv på,« fortæller Fuhlendorff elever og lyttere.

»Men i stedet for bare at få mit ord på det, skal I høre det fra nogle af de mennesker, jeg har taget med. Vil I præsentere jer selv?«

Gruppen af officerer bag Fuhlendorff præsenterer sig selv én efter én. Ninna, Kaptajn i Flyvevåbnet; Alexander, Korpsmester i Beredskabsstyrelsen; Rebecca, Løjtnant og kadet på Hærens Officersskole; Christoffer, Kaptajn i Hæren og næstkommanderende i 1. Militærpolitikompagni; Lykke, Kaptajnløjtnant i Søværnet og chef på skibet THYRA og Mathias, Premierløjtnant i Søværnet og chef på miljøskibet METTE MILJØ.

Tilsammen repræsenterer panelet de tre værn i Forsvaret: Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet samt Beredskabsstyrelsen.

Du kan uddanne dig til officer i alle disse værn. På officersuddannelsen lærer du at lede professionelle soldater, så de kan løse opgaver sikkert og effektivt. Du lærer at skabe overblik, træffe beslutninger og motivere mennesker omkring dig – kompetencer, der er relevante også uden for Forsvaret.

Som officer i Forsvaret kan du stå i spidsen for et hold, lede en besætning, arbejde med operationer, planlægning eller tekniske områder. Fælles for alle retninger er, at du er med til at værne om Danmarks sikkerhed og passe på vores land.

Og så er dagens officerer ellers klar til at modtage spørgsmål fra både Fuhlendorff og eleverne.

A group of military personnel and a man in a green jacket speaking to an audience in a modern indoor setting.
Fuhlendorff og panelet af officerer.

Som i Top Gun

Den første elev, der samler mod til sig, hedder Jonathan.

»Under uddannelsen er der så overhovedet tid til at have et liv ved siden af? Hvordan er det med fritid?« spørger han.

Et par af officererne svarer, at det kommer an på, hvor i forløbet du er, men at du typisk har undervisning inden for normal arbejdstid og fri aftener og weekender.

Fuhlendorff bryder hurtigt ind:

»Kan man gå i byen og møde fuld op dagen efter? Det er 18-årige mennesker, der sidder her, og de vil sikkert gerne ud en weekend en gang imellem.«

»Altså vi har jo messer. Det kender alle, der har set Top Gun. Der, hvor de spiller klaver og hopper og danser, det er altså en messe inde på flådestationen i San Diego,« svarer Lykke.

»Første gang du mødte mig, Christian, da havde jeg da tømmermænd,« siger Ninna henvendt til Fuhlendorff.

»Så det lever da i bedste velgående. Man skal huske på, at selvom vi har uniform på, og vi har en lidt anden opgave, så er vi altså helt almindelige mennesker,« slutter hun.

Group of six smiling people in military and emergency service uniforms sitting on steps outside a building with a sign reading Nørresundby Gymnasium & HF.
Officererne Alexander, Lykke, Mathias, Ninna, Christoffer og Rebecca.

Et særligt fællesskab

I løbet af det cirka en time lange podcastafsnit får officererne flere gange nævnt fællesskabet. Hvorfor er det så unikt, spørger Fuhlendorff?

Alexander svarer:
»Det særlige er, at man har hinandens ryg og løfter i fælles flok. Man holder virkelig sammen, og man har et fælles ansvar og skal yde sammen.«

Og Ninna supplerer:
»På mange måder er vi en helt almindelig arbejdsplads – vi har bare en meget særlig opgave. Nogle gange betyder det, at vi kommer i nogle situationer, hvor vi er nødt til at rykke tæt på hinanden. Det er måske det, der gør, at vi får et helt særligt fællesskab, som er svært at forklare for andre, der ikke har oplevet at stå i noget, der er enormt udfordrende og så skulle sætte deres lid til personen ved siden af.«

Hvad kan man bruge det til?

Man kan hænge ud i messerne. Og man får et fedt fællesskab. Men kan man egentlig bruge officersuddannelsen til noget i det civile, bliver der også spurgt?

Mathias svarer:
»Jeg har mange kolleger, som er stoppet, og som har fået jobs i det civile bagefter. Man får rigtig mange kompetencer til CV’et, som man kan bruge civilt også.«

Også Alexander byder ind:
»På det personlige plan udvikler man sig helt vildt. Man finder ud af, hvordan man selv er, og hvordan man agerer i pressede situationer. Man bliver klogere på sig selv som menneske, og det er der mange civile, der også kunne bruge,« tilføjer han.

Og så slutter Ninna:
»Du bliver specialist i ledelse. Som officer skal man være leder, så hvis man gerne vil have med andre mennesker at gøre, og måske har en lille leder i maven, så kan officersuddannelsen være interessant. Man kommer ret tidligt ud og får et stort ansvar for mange mennesker. Jeg var selv 20 år gammel, da jeg fik ansvaret for 50 mennesker,« siger hun.

Fælles for officererne i dagens panel er dog, at de har valgt at blive i Forsvaret efter endt uddannelse – selvom det ikke som udgangspunkt var planen. Men kombinationen af fællesskabet, udviklingsmulighederne og det meningsfulde i at være med til at passe på vores land, har fået samtlige officerer til at blive.

Group of smiling people, including individuals in military uniforms and casual clothing, standing together inside a room with large windows.
En flok 3.g’ere fra Nørresundby Gymnasium og HF stillede op til foto efter optagelserne.

Mission accomplished?

Sådan går resten af podcastafsnittet frem og tilbage. Fuhlendorff og eleverne stiller spørgsmål, og officererne svarer efter bedste evne.

Hvis du er interesseret i at høre svarene, kan du naturligvis høre dem i podcastafsnittet fra dagen her.

Og er du blevet interesseret i en karriere som officer i Forsvaret, er Fuhlendorff nu et skridt tættere på at have fuldført sin mission.

Vil du også være officer?

Forsvarets officersuddannelse udbydes i 8 forskellige uddannelsesretninger fordelt på Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet eller Beredskabsstyrelsen og udmønter sig i en unik lederuddannelse, der styrker dine faglige og menneskelige kompetencer.

Hvis du har en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse, kan du søge ind på professionsbacheloruddannelsen til officer. Har du en bacheloruddannelse, kan du søge ind på diplomuddannelsen til officer.

Værnepligt eller anden form for militær erfaring er ikke et krav for at kunne søge ind. Du kan læse mere om officersuddannelserne og sende din ansøgning på blivofficer.dk

Ansøgningsfristen er senest den 15. marts.

blivofficer.dk